FREMTIDENS FRIVILLIGHED? Partipolitisk debat 31. maj
Frivilligcenter Aabenraa har inviteret udvalgte lokalpolitikere til at gå på talerstolen i det fri og besvare følgende spørgsmål:
1. Skal der være en kommunal frivillighedspolitik – ja eller nej? Hvorfor/hvorfor ikke?
2. Hvilken rolle skal det frivillige, sociale arbejde spille i relation til kommunal velfærds-produktion – og hvordan vil I sikre gode rammer for dette arbejde?
Hvér inviterede partirepræsentant har kun tre minutter til rådighed! Kom og hør, hvor skarpe vores politikere er, når de fortæller kortfattet om deres partis visioner for frivilligheden i Aabenraa Kommune.
Afholdes i forbindelse med Frivillig Lørdag 31. maj, hvor der vil være foreningsstande med information om frivilligt arbejde og foreningstilbud, et par madboder, musik og anden underholdning.
Markedet åbnes af Borgmesteren og Social- og seniorudvalgsformanden kl. 10.00, hvorefter partierne går på talerstolen.
Se programmet for hele markedet HER
- Læst: 101