Skip to main content

Velkommen til Frivilligbørs Aabenraa 2027!

Den 27. maj 2027 rykker vi ind i Sønderjyllandshallen for at bygge bro, skabe nye netværk og udveksle ressourcer.
Hvad enten du repræsenterer en lokal forening, en privat virksomhed, en offentlig afdeling eller kommer som privatperson, er du velkommen på vores kontantløse markedsplads.
Glæd dig til to timers sjov, energifyldt og udbytterig event med Aabenraas gode folk. Når Børsmægleren svinger hammeren, så går det løs!
Brug menuen herunder til hurtigt at finde svar på dine spørgsmål, se programmet eller indsende ønsker og tilbud til det fælles Børskatalog.

Fakta om børsen

Frivilligbørsen er en dynamisk markedsplads for tværgående samarbejde 27. maj 2027 kl. 16-18 i Sønderjyllandshallen. Her mødes foreninger, virksomheder og offentlige institutioner ansigt til ansigt. Vi handler ikke med penge, men bytter ressourcer, viden, materialer, oplevelser, hænder mm. Frivilligbørs Aabenraa 2027 er den første af sin slags i Sønderjylland. Læs om baggrund for Frivilligbørs HER

Det er gratis at deltage, men det forudsætter tilmelding HER senest 1. maj 2027, samt at man har mindst ét tilbud med i Børskataloget, som indsendes via nedenstående formular. Man bestemmer selv, hvor mange aftaler, man vil lave og med hvem. Frivilligcentret foretager opfølgning på aftalerne efter Børsen.

Det anbefales, at man deltager som hold, hvis man har mulighed for det - og at man tænker kreativt i forhold til at være en synlig "enhed." Se også fanen Præmier samt Sådan foregår det, hvor kan kan se vejen til den gode handel. Kontakt os for inspiration til, hvordan I kan skille jer ud eller se denne playliste fra Frivilligbørs i forskellige kommuner.

Sådan foregår det

På selve dagen ...

Ankomst på den røde løber i Sønderjyllandshallen og check in i foyeren. Herefter velkomst og praktisk info, før Børsmægleren ringer med klokken for at åbne Børsen - og så går det løs! (Se fanen Program for præcise klokkeslet mm.)

Deltagerne cirkulerer rundt mellem hinanden for at finde samarbejdspartnere – og det kan kun anbefales at deltage som hold med meget tydelig/ens identitet, fx t-shirts i logofarver, skilte osv. Se også fanen Præmier for mest synlige hold eller denne playliste fra Frivilligbørs andre steder i landet. Når parterne er ved at blive enige, hjælper Børsnotarerne (i grønne t-shirts) dem med at gøre det skriftligt forhandlingsbordet. Aftalerne offentliggøres med det samme. Når klokken ringer igen, er Børsen lukket. Efterfølgende foretager frivilligcentret opfølgninger på aftalerne.

Lokalet: Der er opstillet enkelte forhandlingsborde og høje caféborde med vand og snacks midt i lokalet samt stole langs væggene for dem, der har brug for et kort hvil. Derudover vil der være søjler/rollups med De Fire Børskategorier, som man evt. kan trække hen imod for at signalere, hvad man tilbyder eller ønsker.

Program

27. maj 2027 i Sønderjyllandshallens foyer
  • 15-16: Underholdning åbent for alle (offentliggøres senere)
  • 15.30-16.00: Check In/Deltagerregistrering
  • 16.00: Velkomst med praktisk info og fællessang
  • 16.15 cirka: Børsmægleren åbner Frivilligbørs Aabenraa 2027!
  • 17.30: Børsmægleren lukker Børsen! Kåring af ”Bedste Handel” og Kåring af ”Bedste Synlighed”
  • 17.45-18.00: Netværk og tak for i dag

      Børskatalog

      Udfyld formularen her nedenfor med jeres konkrete tilbud (mindst ét) og evt. ønsker. Og kontakt os for inspiration eller hjælp. Eksempler på tilbud:

      HÆNDER: Forening tilbyder hjælp til servering v. kundearrangement. Lokal håndværker donerer arbejdstid til at istandsætte et klubhus.

      VIDEN: Forening donerer en halv times oplæg om målgruppen el. tilbyder tjek af handicaptilgængelighed. Virksomhed giver 1 times rådgivning om IT, kommunikation osv.

      OPLEVELSER: Idrætsforening tilbyder aktivitet til teambuidling eller opvisning foran butik. Virksomhed donerer gavekort til cafébesøg eller oplevelsessted.

      MATERIALE/UDSTYR:  Forening udlåner telt til firmafest. Virksomhed donerer tryksager, overskydende kontorartikler eller udlåner hjørne af butik til foreningsudstilling. 

      Præmier på spil!

      Ved Børsens aflslutning er der kåring af, og præmier på spil til:

      1. Bedste Børsaftale - Gør den konkret, sæt rammer på hvad, hvem og hvornår - og lav gerne uventede aftaler med partnere, som I ikke plejer at samarbejde med.

      2. Bedste synlighed - Tænk gerne kreativt, farverigt, stort eller sjovt, så man ikke er i tvivl om, hvem I er!

      For inspiration til- bl.a. hvordan I kan skabe mest muligt synlighed som hold, se denne playliste fra Frivilligbørs i forskellige kommuner. 

      Info-møder

      Der vil blive afholdt disse møder:

      • Info-møde for foreninger
      • Info-møde for offentlige ansatte
      • Drop in-workshop for foreninger, der har tilmeldt sig Børsen eller deltaget på tidligere infomøder. Her kan I få inspiration og hjælp til at udfylde jeres børskort med tilbud og ønsker

      Datoer offentliggøres senere, men møderne forventes afholdt mellem december 2026 og april 2027.

      Ønsker du invitationen så snart, der er datoer for info-møderne, så hold øje med denne side. 

      Indsend ønsker og tilbud til Børskataloget 2027

      Dine svar trykkes i kataloget, så andre deltagere kan finde jeres match på dagen. Deadline for udfyldelse er 1. maj 2027

      TILBYDER – sæt kryds (gerne flere) *
      Vi/jeg ØNSKER – sæt kryds

      Deltag som et hold

      Børsnotarerne hjælper med at lave aftalen

      Giv, modtag eller byt donationer