Pressemeddelelse 5.7.2021

Pressemeddelelse

Dato 5. juli 2021

 

Jyske Bank donerer hjertestarter

Der var stor glæde i frivilligcentret, da centerleder Gry Mortensen forleden fik beskeden om, at Jyske Bank Aabenraa ville donere en længe ønsket hjertestarter, der skal hænge på gavlen af frivilligcentrets bygning på Nørreport 30. Hjertestarten bliver således døgntilgængelig og med Hjerteforeningens Service Plus-aftale, der betyder, at alle elektroder mv. bliver udskiftet umiddelbart efter brug, så hjertestarteren altid står klar til at redde liv.

En tilfældig samtale mellem centerlederen og en såkaldt hjerteløber, dagen efter sidstnævnte havde været på en opgave, havde gjort så stort et indtryk, at frivilligcentret besluttede, at de måtte skaffe en hjertestarter til Nørreport-kvarteret.

Frivilligcentret havde egentlig tilmeldt sig Hjerteforeningens landsuddeling, hvor man ved at stille med 15 indsamlere kan ”gå” sig til en hjertestarter fra landsforeningen. Centret kom dog sent i gang med indsamlingen og nåede derfor at opgive håbet om at nå i mål. Derfor var det også en stor overraskelse med så værdiskabende en donation fra uventet kant.

”Det glæder os meget, at Jyske Bank vil hjælpe os med at bidrage til at redde liv via Nørreports egen hjertestarter. Det kan få betydning ikke bare for vores foreninger, frivillige og brugere, men også de mange handlende og turister allerede denne sommer. Vi så jo allesammen i EM-kampen mod Finland, da Christian Eriksen pludselig faldt om på banen, at også yngre mennesker og folk i umiddelbart god fysisk form kan blive ramt af hjertestop. Vi kan alle blive ramt,” udtaler Gry Mortensen.

Læs om hjerteløbere her:

Bliv hjerteløber (hjertestarter.dk)

Udskriv E-mail

Bliv medlem

bliv medlem
Fra kun 100 kr.

Lokale-booking

lokalebooking
Gør det nemt her

Nyttige links

nyttiglinks
Links