Pressemeddelelse 16.12.2020

PRESSEMEDDELELSE: En million til frivilligcentret

16/12/20

Frivilligcenter Aabenraa har modtaget 1,1 mio. fra TrygFonden

TrygFonden har valgt at donere en million til et nyt ungeprojekt

Juleglæden er ikke til at tage fejl af hos Frivilligcenter Aabenraa i disse dage. Centret har nemlig modtaget en tidlig og stor julegave fra TrygFonden. Mere præcist har fonden valgt at donere 1,1 mio. kroner til projektet ”Ung i fællesskab”, der skal hjælpe Aabenraas unge ind i frivilligdrevne fritids- og foreningsfællesskaber.

Centerleder Gry Mortensen forklarer: ”Projektet er i høj grad et brobygningsprojektet, der både skal skabe nye muligheder for og med de unge og samtidig også tilføre foreningerne værdi i form af unge deltagere, medlemmer og/eller frivillige, som mange foreninger netop efterspørger.”

Førend ”Ung i fællesskab” kan sættes i gang, mangler frivilligcentret imidlertid noget medfinansiering, samtidig med at der også skal bruges tid på at nedsættes projektarbejdsgrupper. Centerlederen regner dog med, at det 3-årige projekt bliver en realitet i løbet af første eller andet kvartal af 2021.

Vil man høre mere om projektet, kan man kontakte Gry Mortensen på tlf.

53700839 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Frivilligcenter Aabenraa går på juleferie 17. december og er først tilbage igen på kontoret d. 11. januar.

Udskriv Email

Bliv medlem

bliv medlem
Fra kun 100 kr.

Lokale-booking

lokalebooking
Gør det nemt her

Nyttige links

nyttiglinks
Links