BOGHOLDER SØGES
Bogholder til foreningsservice - stillingen er besat
Vi søger en erfaren bogholder til en ny funktion i frivilligcentret, hvor vi ønsker at tilbyde kassererassistance for vores medlemsskare. Denne tæller primært patient- og handicapforeninger, humanitære organisationer og andre grupper med sociale indsatser, hvor mange bestyrelser kan have svært ved at få opgaven som frivillig kasserer løftet. Din funktion skal således understøtte de frivillige kassereres arbejde.
Det kan variere i hvilket omfang, foreningerne ønsker at gøre brug af din hjælp, så du skal være klar på dialog om individuelle løsninger.
Dine opgaver som foreningsbogholder kan bl.a. være:
- Løbende bogføring og udarbejdelser af balancer forud for bestyrelsesmøder
- Kasseafstemning, dvs. kontingenter eller andre indtægter
- Opstilling af årsregnskaber, evt. også fremlægge på generalforsamlinger
- Afrapportering til kommunale puljer, fonde mv.
- Ad hoc økonomisk rådgivning og hjælp til foreningers fundraising mv.
- Opsøgende arbejde mhp. at udbrede servicen til flere foreninger
Udover ovennævnte kan der også forekomme ad hoc-opgaver i relation til frivilligcentrets drift, herunder enkelte af praktisk karakter samt modtagelse af folk, der henvender sig i åbningstiden og søger vejledning om frivilligt arbejde.
Vi forventer af dig:
- Erfaring som lønnet bogholder, herunder med anvendelse af forskellige bogføringsredskaber
- Minimum en kort videregående uddannelse indenfor kontor, handel og/eller økonomi
- Omhyggelig og struktureret
- Udadvendt og kommunikerende af natur med gode samarbejdsevner
- Interesse for foreningsliv og -drift samt forståelse for rammerne for frivilligt, socialt arbejde
- Indstillet på at være del af en lille arbejdsplads, hvor alenearbejde forekommer
Rammer for samarbejdet:
Der er tale om en tidsbegrænset projektstilling på deltid, svarende til cirka 8-10 ugentlige timer. Den nye funktion tiltrædes senest 2. januar og strækker sig foreløbig til udgangen af 2025, hvor foreningers behov for ydelsen evalueres, hvorefter stillingen evt. kan forlænges.
Derudover tilbyder vi:
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
- Understøttelse og sparring ved frivilligcentrets daglige leder
- Adgang til relevante kurser/faglig opkvalificering ved stærke samarbejdspartnere, såsom Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) og Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe)
- At blive en del af en meningsfuld dagligdag med mange skønne frivillige, der hvér dag yder en fantastisk indsats for vores medborgere
- Kontorplads i et gammelt, charmerende hus i Aabenraas hyggelige gågade
Send ansøgning på maks. 1 A4-side + CV og andet relevant til
Spørgsmål stilles kun per mail til
Om Frivilligcenter Aabenraa:
Frivilligcenter Aabenraa er en selvejende organisation med en fastansat centerleder og en centerbestyrelse bestående af repræsentanter for det lokale foreningsliv. Derudover kan man møde projektmedarbejdere og husfrivillige i centret. Frivilligcenter Aabenraa støtter, udvikler og formidler frivilligt arbejde. Vores kerneydelse er foreningsservice, men vi huser også egne projekter og frivilligdrevne indsatser. Frivilligcenter Aabenraa er medlem af paraplyorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Læs mere her: www.frivilligcenteraabenraa.dk
- Læst: 129